Soluto


Mange kæmper sikkert stadig med langsomme opstartstider af ens computer, men nu er der faktisk rigtig god hjælp at hente. Vi er faldet over et program som ikke kun viser hvor lang tid det tager for ens system at starte op, men også ganske detaljere viser hvor mange sekunder de mange programmer tager at starte op.

Programmet hedder ”Soluto” og er ganske gratis, nemt at bruge og alt forgår grafisk. Men lad os se på hvad det er og kan.

Soluto

Programmet fylder ikke mere en ca. 7 mb i download og er ganske nemt at installere. Det er blot at følge den meget korte vejledning.

Inden installationen starter, bliver der tjekket om man har de to krævede programmer, selvfølgelig Windows, men også .NET Framework. Er de to til stede, så henter programmet resten af Soluto, og der installeres.

Efter den relative korte installations tid, så kræves det at ens maskine genstartes, så det er blot at trykke på”Reboot PC now”. Har man gang i noget arbejde, så vælge ”no thanks, wait …” luk ens arbejde og genstart normalt.

Og så kommer det sjove.

Nemlig hvor lang tid det faktisk tager ens pc at starte op. For under opstarten så vises det ganske flot, hvad der startes og der tælles løbende hvor mange sekunder det tager at starte op.

Her tog det godt nok lidt lang tid, hele 3 minutter og 6 sekunder. Det må da kunne bringes noget ned, så man ikke spiller sin tid med at vente på at man kan komme i gang med at arbejde. Så der blev klikket på “Click here to see why” og så kommer overraskelserne og den smule arbejde man skal i gang med.

I toppen her får man at vide at ens opstart tog 3 minutter 6 sekunder, og at der starter 74 programmer op. Det var noget mere end jeg lige havde regnet med.

Det man kan se under er, alle de programmer der starter op sammen med Windows og de er inddelt i tre forskellige sektioner. En ”No-Brainer” som indeholder de programmer som man sagtens kan fjerne helt da det er programmer som man selv kan starte når der er behov for dem.

”Potentially removable” indeholder så de programmer som man måske kan fjerne fra opstartfasen. Det er så op til en selv om hvilke man faktisk har behov for fra start af, eller om man også vil fjerne disse og selv starte dem op når tid er.

Den sidste sektion er ”Required” og indeholde de programmer som er absolut nødvendige for at systemet kan starte helt op.

Nederst er der endnu en sektion, men den er først relevant når man har fjernet de programmer man vil fra opstarten, og har foretaget en genstart.

Så skal der ryddes op. Så her skal man blot holde mus markøren over det en af de to øverste sektioner og der udvides så automatisk, og ned ruller der et informationsfelt om det enkelte program som man kører hen over. Her ser vi at Live Messenger alene tager 7 sekunder for at starte op, og man kan ane de andre som henholdsvis tager 2 sekunder, 1 sekund og der måles endda under.

Men i det informationsfelt som der ruller ned, kommer det smarte så. Nemlig at man kan se hvad andre har gjort via lagkagediagrammet. I højre side kan man så vælge om man vil pause programmet, så det først starte op senere når man selv skal bruge det, eller man vil sætte det som en senere opstart, eller sågar implementere det i selve boot delen.

Ønske man endnu mere info så klikker man blot på ”Advanced” nederst.

Så er der blevet ryddet lidt op og man kan se at de programmer som man ikke ønsker med i opstarten, ligger i en række for sig selv nederst til højre.

Det som er essensen er jo hvor meget tid man har sparet, og det kan man se i toppen. Her skal der være gået fra 3 minutter og 6 sekunder, og ned til 2 minutter og 25 sekunder, altså en besparelse på 41 sekunder. Det er værd at tage med.

Så lad os se om det så også holder stik. Så der genstartes igen.

Wauv, 1 minut og 39 sekunder. Det er bedre end man fik at vide før. Så jeg er gået fra en opstarts til fra 3 minutter og 6 sekunde og helt ned til 1 minut og 39 sekunder. Det er da i orden.

Der starter også langt færre programmer op, og det kan kun være fordi at der ikke starter så mange tillægs programmer.

Sidste ord

Det er absolut et program der er værd at hente og prøve, da det kan skære megen tid af, under opstart. Det er irriterende at skulle sidde og vente unødigt. Så vil man prøve Soluton og se hvor meget man kan skære i opstartstiden på ens egen computer,  så kan man hente det gratis her: Soluton


Kategori : Tips og Tricks

Tags: , , , , , , , ,


 

Tilføj kommentar




Hvis du vil have et billede vist sammen med din kommentar, hent så en Gravatar.