Konfigurering af disk defragmentering
Efterhånden når man bruger sin computer over længere tid, hvor man så i den tid har installeret programmer, fjernet dem igen, installeret nye og så videre, så opstår der “huller” på harddisken, det vil sige at programmer når de bliver installeret, ligger sig forskellige steder, i stedet for lige efter hinanden. Det bliver også kaldt for “fragmenterede” filer. Dette kan gøre at harddisken arbejder mere end nødvendigt og virker langsommere end normalt. Det er ikke noget man som sådan bemærker sker, da det sker over en lang periode og man derfor vænner sig til hastigheden.
For at samle disse filer, så udføre Windows 7 automatisk en såkaldt disk defragmentering, men den er planlagt til at køre hver onsdag nat kl 01.00, et tidspunkt hvor de flest af os sover, og derfor så bliver dette ikke udført. Så man skal finde en anden tid hvor man ved med sikkerhed at ens computer står tændt.
Start med at trykke på Windows tasten og skriv “Defragmenter” og tryk på enter og følgende vinduer kommer til syne.

Her får man en oversigt over de drev man har i sin computer, hvornår der sidst er kørt en defragmentering og hvor mange procent de er fragmenteret, men afgørende er at der i toppen er planlagt en defragmentering kl 01:00 hver onsdag. Det er dette vi skal ha ændret så opgaven bliver udført imens computeren er tændt.
Tryk på “Konfigurer tidsplan”
Så kan man komme til at ændre de indstillinger. Her kan man vælger hvor tit det skal foregå, om det skal være dagligt ugentligt eller sågar en gang om måneden, på hvilken dag på måneden det så skal ske, tidspunkt samt hvilken diske der skal have udført defragmentering.
Hvilken indstilling man skal vælge, afhænger helt af, hvor meget man bruger sin computer og hvordan. Installerer man ikke nogle programmer, men blot bruger computeren til at surfe og tjekke e-mails med, så er en gang om måneden alt rigeligt.
Hvis man slet ikke vil have det udført, så fjerner man blot afmærkningen ved “Kør efter tidsplan”. På den måde så skal man selv starte defragmenteringen. Det kan have sin fordel, hvis man bruger et tredjeparts defragmenterings program eller blot selv helt vil bestemme hvornår det skal gøres.
Gem indstillinger ved at trykke på ok.
Kategori : Guides |


