Opret en Hjemmegruppe og tilslut andre computere


I Windows 7 har vi for første gang set en ny feature til at dele filer via netværket. Det er Hjemmegruppe som giver nye muligheder for at dele biblioteker, filer (billeder, musik, videoer og dokumenter) og printere på ens lokale hjemmenetværk og samtidigt gør det nemmere for almen mand der ikke er så hardcore i netværksdeling. Og for ikke at ikke alle får adgang, så er hjemmegruppen beskyttet med et kodeord. Så det er altså ganske sikkert at dele på denne måde, hvis man ikke kan på den gode gamle hardcore måde.

Blot skal man huske på at alle brugere på en og samme computer, automatisk bliver en del af denne hjemmegruppe, med undtagelse af gæstekontoen, men man kan sættet det op sådan er kun specifikke biblioteker, filer m.m. bliver delt med specifikke personer, i stedet for med alle. Det kan hver bruger selv bestemme.

Og ikke mindst af alt, Windows 7 SKAL være installeret, man kan altså ikke være medlem af en hjemmegruppe, med Vista eller XP.

Vi ser på oprettelsen af hjemmegruppen, og hvordan man får andre computere til at tilgå denne Hjemmegruppe.

Opret hjemmegruppen

1. Start med at logge på den computer som skal oprette hjemmegruppen, derefter tryk på Windows tasten og skriv “Hjemmegruppe” og tryk enter og dette lille vindue kommer frem.

Her ved det første vindue, får man en kort intro til hvad Hjemmegruppe er for noget, og ønsker man endnu flere oplysninger, så kan man klikke på “Flere oplysninger om hjemmegrupper” og det er en ganske god ide lige at læse det lidt mere igennem.

Rediger avancerede delingsindstillinger giver mulighed for at finindstille hvad der skal deles og med hvem, men det kommer vi kort ind på lidt senere. Så vi klikker på “Opret en hjemmegruppe” og bringer os videre.

Inden gruppen bliver oprettet, så får man muligheden for at vælge hvad der egentlig skal deles, og som standard så bliver ens dokumenter ikke delt, men billeder, musik, videoer og printere gør og det er reelt også fint nok, da man kan have ganske fortrolige dokumenter liggende.

Vi klikker næste.

Så er man tæt på at hjemmegruppen er oprettet og man får en kode som man skal skrive ned, da man skal bruge denne kode til de computere som senere skal tilsluttes hjemmegruppen. Man kan også trykke på det lille link under det gule felt, og få printet oplysningerne, altså koden, ud og hvordan man skal gøre med de andre computere. Så der er altså rigeligt god hjælp til at få denne hjemmegruppe op og køre.

Når man sidst her, klikker på “Udfør”, så er hjemmegruppen oprettet, og man skal så over på de andre computere og tilslutte dem.

Tilslut andre computere

Så er vi ovre på en anden computer og der er fremgangsmåden den sammen, start med at trykke på Windowstasten og skriv “hjemmegruppe” og tryk enter. Her er der så en lille forandring, for hjemmegruppen er allerede fundet og bliver vist på det vindue der kommer frem.

Så det man skal nu er blot at trykke på knappen “Deltag nu”.

Så nu skal man ha fat i den kode som man fik oplyst da man oprettede hjemmegruppen på den anden computer, indtaste den og klikke næste. Her skal man være opmærksom på at koden er Case sensitivity, hvilket betyder at der skelnes imellem store og små bogstaver.

Tryk herefter på “Næste” og computeren arbejder i nogle minutter efterfølgende, for at lave alle nødvendige indstillinger.

Så skulle man gerne ende med ovenstående vindue og man klikker blot på Udfør.

Når det så er gjort så skulle man gerne have ovenstående vindue fremme, hvor man kan bestemme hvilken ting man vil dele i hjemme gruppen. Jeg valgte efterfølgende at markere det hele. Dog med visse detaljerede indstillinger, som man kan ændre ved at klikke på “Rediger avancerede delingsindstillinger”.

Avancerede delingsindstillinger

Avancerede delingsindstillinger er opdelt i to hovedområder, privat og offentlig. Kan man ikke rigtig finde hoved og hale i det hele, så er der masser af god hjælp hele vejen rundt via de mange links der er ved de individuelle punkter.Den private del er som standard sat til aktiv i det hele, og man kan rolig lade det forblive sådan.

Hvis man sidder på et offentligt netværk og man har tilsluttet sig en hjemmegruppe der, så er det ikke sikkert, at man vil have at andre skal have adgang til ens filer, men man blot vil være medlem af gruppen, så skal man ændre det her under Offentlig.

Som standard så er delingen slået fra, men der er en deling som er aktiv, og det er den offentlige mappe på ens computer “Delte filer”, det er så op til en selv om man stadig vil have den aktiveret.

Hvis man vil have flere filer eller mapper delt via hjemmegruppen, så skal man ind i stifinderen og finde den/de mapper/ filer man vil dele, højre klikke på dem og vælg del i hjemmegruppen.

God fornøjelse.

Kategori : GuidesNetværk

Tags: , , , , , , , , , , ,


 

Tilføj kommentar




Hvis du vil have et billede vist sammen med din kommentar, hent så en Gravatar.