Detaljer om Windows 7 SP1


Der har været mange rygter i luften den seneste tid omkring Microsoft og den første Service Pack til Windows 7, men nu er der kommet informationer fra kilder hos Microsoft, der ved, hvornår den bliver frigivet.

Windows 7 Service Pack 1 vil eftersigende komme til slutbrugeren i september måned, mens den bliver frigivet til testere i juni måned.

Service Pack 1 kommer til at indeholde de opdateringer, der er udgivet af Microsoft fra første dag med Windows 7 til den dag, hvor Service Pack 1 bliver frigivet. Derudover vil der være support af nyt hardware, inkluderet support for USB 3.0 og forbedret Bluetooth understøttelse.

Dermed vil Microsoft komme med den første Service Pack til Windows 7 allerede inden det har været på markedet i et år. Windows7News.com spekulerer på om dette er gjort på grund af, at firmaer ofte har den holdning, at man ikke vil indføre et nyt operativsystem inden den første Service Pack er frigivet.

Læs mere hos Windows7News.com ved at trykke her.

Kategori : Nyheder

Tags: , ,


 

Tilføj kommentar




Hvis du vil have et billede vist sammen med din kommentar, hent så en Gravatar.