Microsoft klar med sikkerhedsopdatering
Microsofts første såkaldte Patch Tuesday eller tirsdag i 2010 står for døren, men denne er dog ikke fyldt med ret mange fejlrettelser, specielt ikke, hvis man sammenligner den med den rekord de satte tilbage i oktober 2009, hvor de rettede 34 sårbarheder over 13 separate opdateringer.
Microsoft vil nemlig blot komme med en patch denne kommende tirsdag, hvor man blot vil rette én sårbarhed, som dog er ganske alvorlig, da den bliver vurderet som kritisk på Microsoft fire-trins skala. Denne sårbarhed rammer Windows 2000, XP, Vista og Windows 7.
Dog noget som Microsoft endnu ikke har taget sig af i forbindelse med Windows 7 er det sikkerhedshul, som blev opdaget tilbage i november 2009, hvor en fejl har gjort det muligt for hackere, at låse systemer med det resultat, at systemet ville bryde ned – et system crash, der ville opstå uden en Blue Screen of Death eller nogen anden form for advarsel.
Microsoft har bekræftet, at de ikke har fået inkluderet en rettelse af denne fejl i deres første Patch Tuesday, da de fortsat arbejder på sagen. Microsoft udtaler dog videre, at de ikke er kendt ved nogle aktive angreb, der udnytter dette hul i Windows 7, der også er i Windows 2008 R2.
Denne Windows 7 sårbarhed blev opdaget den 11. november 2009, af Canadieren Laurent Gaffe.
Sikkerhedsopdateringen fra Microsoft kommer tidlig morgen tirsdag den 12 , kl. 7 dansk tid.
Kategori : Nyheder |
